|
Pris for overnatning, forplejning og vask: 125,- kr. pr døgn (betales forud). Denne pris er inkl. 3 måltider mad, vask og tørring.
Opholdet på centret er baseret på hjælp til selvhjælp, og reglen er ophold på max. 3 døgn.
Dette skal forstås på den måde, at vi efter 3 døgn tager en snak med brugeren for at finde ud af, om opholdet skal forlænges.
Ved indskrivning på krisecentret vil brugeren blive informeret om praktiske forhold under opholdet, og om husreglerne.
Da vi udelukkende benytter os af frivillige vagter, har vi ikke mulighed for at have misbrugere boende.
Vi ved, at misbrug kan føre til kriser, men vi er ikke gearet til at hjælpe mennesker ud af et misbrug, hverken alkohol, medicin eller narko.
Læs desuden om vores målgruppe ved at klikke på 'Målgruppe' øverst på siden.
|